Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagplejers sygdom og ferie

Sol

 

Når dit barns dagplejer er syg eller skal holde fri, vil dit barn blive tilbudt gæsteplads hos en anden dagplejer. 

Sygdom
Ved sygdom, vil du blive ringet op tidligt om morgenen, mellem kl 6:15 og 7:00. 

Det er vigtigt, at du så tidligt som muligt bliver orienteret om, at din dagplejer er fraværende, så du kan give besked, om du ønsker en gæstedagpleje og dermed give kontoret mulighed for at finde den mest optimale gæstedagplejeplads til dit barn. 

Derfor er det vigtigt, at vi kan komme i kontakt med dig tidligt om morgenen. Altså hold din telefon åben i de år du har barn i Dagplejen, eller kod mobilen til at vagt nr kan ringe også selvom den er på lydløs.

Hvis du ikke ønsker en gæsteplads til dit barn, giver du besked om dette når kontoret kontakter dig. Du får besked når din dagplejer er rask.

Ferie
Al planlagt fravær vil dit barns dagplejer orientere dig om, så snart hun kender datoerne. Et par dage før fraværet vil du få besked om, hvor dit barn skal i gæstepleje. 

Gæstepleje
Når dit barn kommer til gæsteplejehjemmet, er dagplejeren parat til at tage godt imod jer, og give dit barn en god dag. 

I gæsteplejen medbringer du de samme ting, som du plejer i det faste hjem.

Hvis dit barn stadig får flaske, skal du medbringe de sutteflasker samt indhold, som dit barn har brug for i løbet af dagen. 

Gæstedagplejeren vil give dig besked, når dit barns dagplejer er rask.