Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Granhøj, Ny hammersholt - Helle

Velkommen hos Helle 

Have

Velkommen til min dagpleje i Ny Hammersholt, hvor jeg har været dagplejer siden 1988.

Hos mig er det vigtigt at give børnene en tryg og rolig hverdag, og jeg har en anderkendende tilgang, hvor jeg synes, det er vigtigt, at børnene bliver mødt med ros og opmuntring. Vi øver os i at være selvhjulpne, ud fra, hvad det enkelte barn er parat til. Børnene lærer at vente på tur og vise hensyn til andre og hjælpe hinanden.

Aktiviteter
Vi bruger dagene på mange spændende ting som at lege i haven, gå tur i området, tage i skoven, besøge børnehaven som ligger i nærheden, besøge andre dagplejere. Vi er kreative, hvor vi blandt andet tegner og maler og jeg bruger dialogisk læsning, når vi læser bøger.
Ofte synger vi sange og laver rytmik, og bruger hele kroppen - det er sjovt.

Børn i en skov

Udvikling
Jeg arbejder ud fra Hillerød Kommunes pædagogiske læreplan, og ud fra flere temaer: sprog, krop og bevægelse, natur og science, kultur og fællesskaber.
I min dagpleje bruger jeg blandt andet babytegn til de mindste børn, som endnu ikke har udviklet et sprog.